Det er meget svært at komme uden om at høre ordet blockchain, fordi nærmest alle snakker om det på nuværende tidspunkt. Der kan være mange gode grunde til at diskutere blockchain, men lige nu er det ekstra populært på grund af at kryptovalutaernes kurs er steget ekstremt meget i løbet af det seneste stykke tid. I denne artikel kigger vi ikke så meget på kurser, da det ikke er relevant for selve teknologien, som kommer til at være vores fokus i denne artikel.

Blockchain: Hvad er det, og hvordan fungerer det?

En blockchain kan virke som et komplekst begreb, men det behøver ikke at være sådan. Vi kan starte ud med at sige, at en blockchain egentlig bare er en form for database. Det er dog en moderne database, hvor man ikke kan ændre på tingene – i hvert fald ikke uden at gøre alle opmærksomme på det. Ethereum er et godt eksempel på en blockchain, og du kan læse mere om den her: https://buyethereum.dk/

Hvis vi starter ud med at oversætte ordet blockchain, så kommer vi frem til noget a la blok kæde. Ændrer vi lidt på ordet, så bliver det til “en kæde af blokke”. Måske giver begrebet bedre mening nu, og efter den følgende forklaring, kommer du nok til at forstå blockchain bedre.

Når man skal indsætte en række ting i databasen, så samler man disse ting i en i blok. Denne blok er egentlig bare en pakke af ting, man indsætter på samme tid. Denne blok får også et unikt ID, og så skriver man den forrige blok på. Vi har nu kædet den nye blok sammen med den forrige, og bliver vi ved med dette, så ender vi med en kæde af blokke. Så “simpelt” er det. Det er konceptet bag blockchainen.

Skal man ændre på noget i en blok i midten, så ændres ID’et på denne blok også. Dette betyder så, at alle efterfølgende blokke kommer til at være forkerte, og så kan man hurtigt finde ud af, hvor der er fukset med tingene. I en normal database kan man bare ændre data, og ingen kan se, hvem der har gjort det (med mindre man gør en indsats for at finde ud af det selvfølgelig).