Som iværksætter, så ved du godt, at det ikke er alle selskaber eller virksomheder, som overlever på markedet. Nogle gange går forretningen dårligt, men andre gange vil man bare gerne tilbage til en anden hverdag.

Uanset hvad, så kan det at skulle lukke sin virksomhed være stressende og måske endda forvirrende som proces. Derfor er det utroligt vigtigt, at du har nogle gode råd i baglommen til hele denne proces – gode råd, som du kan finde nogle af nedenfor!

Allier dig med den rigtige advokat

Lukning af virksomhed – det er ord, som kan skræmme mange, hvis de selv skal til at stå for det hele. Og der er da også en masse juridiske aspekter, som ikke er særligt at skulle håndtere egenhændigt, især ikke, hvis du ikke er så erfaren på det område.

Derfor skal du selvfølgelig have fat i en god advokat, som kan hjælpe dig. Den rigtige advokat sørger for, at du faktisk har gennemgået alle de nødvendige trin for at din virksomhed kan lukkes. Dette sparer dig for hovedpine, manglende dokumenter og indberetninger senere i processen.

Husk at have støtten fra familie og venner

Det kan være fristende kun at stå med sådan en lukning selv. Især hvis du er én person, eller I måske var meget få, som har været i virksomheden.

Men det betyder ikke, at man skal isolere sig fra ens bekendte her. For det er ofte også en følelsesmæssig proces, og at lukke en virksomhed kan virkeligt tynge på enhver iværksætter.

Netop derfor er det vigtigt, at du ikke tænker lukning af selskab som en proces du er ene om. Snak med dine bekendte og del både frustrationer og glæder – de vil med garanti gerne høre om det for at lette din byrde!

Find andre, som lukker, på nettet

Det kan være sindssygt rart at høre omkring lukningen af virksomheder fra andre mennesker, som har været igennem samme forløb.

Netop her er der hundredvis af grupper på de sociale medier samt internetfora, hvor mennesker som dig mødes og deler erfaringer. At komme ind i disse grupper kan være en enormt befriende oplevelse.

For én ting er, at man er sammen med andre, som tilnærmelsesvis forstår din situation. Til gengæld er der også rig mulighed for at spørge om råd fra andre, der har stået i situationen. Det kan være rigtigt godt, for man kan simpelthen ikke forudse alt, som vil ske.