Uanset om du er en erfaren løber, eller blot har tanker om at begynde at løbe, så kan alle have brug for et skub bagi, for at komme afsted. Motivationen er noget der er svært for rigtig mange, og det er årsagen til at man har så svært ved at komme afsted. At holde fokus på sit mål kan være rigtig svært, når man ikke ser en synlig forandring fra den ene dag til den anden. Men her listes der nogle forudsætninger, som gør at du på sigt vil have nemmere ved at finde lysten til at komme i gang, samtidig med at du bevarer motivationen og dit mål.

Er dit mål realistisk?

Overvej om årsagen til at du mister motivationen til at komme igang, er fordi at dit mål er for højt, og dermed urealistisk. Hvis målet er sat for højt, er fokusset svært at fastholde, og man vil hurtigt kunne tænke fx: Jamen, jeg når jo aldrig at kunne løbe 10km i stræk uden at holde pause?, hvad nytter det så? – Prøver du at lave små undskyldninger for dig selv, for ikke at nå målet, så kan du være helt sikker på at dit mål er urealistisk for dig i nuværende situation. Løsningen på dette vil være, at du satte målet lidt lavere. Så i stedet for at dit mål er at lave 10km uden pause, i stedet for lyder på at løbe 5km uden pause. Og når du så er i mål med dit resultat, så kan du jo udfordrer dig selv til at løbe 5km mere. Små mål giver normalt altid sejr. Sejr giver selvtillid og blod på tanden. Og DET gør at du holder motivationen.

Planlæg ned til mindste detalje

Har man børn, hus, villa og vovse, kan det være svært at få tiden til at træne. Men det er vigtigt, at selvom man er blevet forældre, at der er plads til alene tid. At der er plads til “mig-tid”. For man behøver ikke nødvendigvis at falme fordi man er blevet forældre. Der skal stadig være tid til selvforkælelse, og tid til at nå sine drømme. Sørg for at planlægge din træning for hver uge eller eventuelt måned, gerne i samarbejde med din partner eller evt et familiemedlem der kunne være behjælpelig. Når ens træning er planlagt, så er det nemmere at holde motivationen.

Sørg for det rigtige udstyr

Der er ikke noget værre at træne med noget udstyr som ikke virker. Det er måde utilstrækkeligt, ineffektivt og i værst tilfælde, skadeligt. Sørg for at købe de rigtige løbesko, som du synes er fantastiske at løbe i. Anskaf noget løbetøj, som du føler dig tilpas i, så det hele spiller. For at opnå en effektiv løbetræning er det vigtigt, at du løber på et ordentligt løbebånd, med det rigtige udstyr på. Hvis det hele spiller, så er det langt nemmere at bevare lysten til at fortsætte.

Løb sammen med nogen

En anden vigtig og rimelig effektiv måde at bevare motivationen, og ikke mindst at fortsætte med at løbe, er at løbe sammen med nogen. Når man aftaler at træne sammen, kan man holde hinanden i gang, hvis man nu har stor lyst til at springe fra træningen. Gejsten er nemmere at beholde og samtidig går det hen og bliver sjovt at træne.