“”Hvorfor?” Spurgte Morten, der straks var interesseret. “Jeg kan godt lide at finde ud af, hvad der ligger bag tingene. Hvorfor er himlen blå? Hvorfor opfører folk sig, som de gør? Der er så mange muligheder, og det er altid sjovt at finde ud af svaret.” “Det kan jeg godt se,” sagde Morten. “Jeg tror, at mit yndlingsspørgsmålMorten, hvorfor er du så nysgerrig?” Spurgte Peter sin ven en dag. Morten trak bare på skuldrene som svar. “Det ved jeg ikke. Det er vel bare noget, som jeg er interesseret i.” “Det er fair nok,” svarede Peter. “Jeg er god til at svare på spørgsmål, fordi jeg kan lide at finde ud af tingene.” “Virkelig?” Morten sagde, nysgerrig. “Hvad er dit yndlingsspørgsmål at svare på?” “Hmmm,” Peter tænkte et øjeblik. “Jeg må sige, at mit yndlingsspørgsmål er ‘hvorfor?'””Hvorfor?” Spurgte Morten, der straks var interesseret. “Jeg kan godt lide at finde ud af, hvad der ligger bag tingene. Hvorfor er himlen blå? Hvorfor opfører folk sig, som de gør? Der er så mange muligheder, og det er altid sjovt at finde ud af svaret.” “Det kan jeg godt se,” sagde Morten. “Jeg tror, mit yndlingsspørgsmål er”Hvorfor?” Hvorfor er stjernerne på nattehimlen? Hvorfor har vi følelser, og hvorfor tager naturen visse former? “Det spørgsmål kan jeg også godt lide at stille,” siger Morten. “Der er så mange muligheder, når det gælder om at besvare spørgsmål. Jeg kan godt lide at tænke over dem og finde ud af, hvad de betyder.” Citat:Det var sådan, at Morten og Peter blev venner. De elskede begge at stille spørgsmål og finde ud af svarene. Med tiden indså de, at de havde meget til fælles. De elskede begge at lære og udforske nye ting. Det gjorde dem til endnu tættere venner.

 

En dag sad de på deres sædvanlige sted i parken og diskuterede livet og universet. “Ved du hvad, Morten,” sagde Peter, “jeg har tænkt over noget.” “Hvad er det?” spurgte Morten. “Jeg har tænkt på, hvorfor vi er her,” sagde Peter. “Hvorfor tror du, at vi eksisterer? Hvad er meningen med livet?” “Det er et stort spørgsmål,” sagde Morten. “Jeg er ikke sikker på, at jeg har et svar.” “