Det er enormt vigtigt for dit barns vækst og trivsel, at det får den rigtige ernæring. For mange kan det dog være svært at finde ud af præcis hvornår baby må få hvad. Hvor længe skal baby fx have mælk? Og hvornår må baby få grød? Det vil vi forsøge at gøre dig klogere på i det følgende. 

Mad til baby de første 4-6 måneder

De første 4-6 måneder skal baby udelukkende have modermælk eller modermælkserstatning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man først giver grød til babyer og anden skemad, efter barnet er fyldt 6 måneder. Nogen starter dog mod skemad allerede fra barnet er 4 måneder. Det skyldes, at det i sidste ende er barnets udvikling og parathed der afgør, hvornår det kan begynde at spise andet end mælk. Hvis barnet ikke tager på eller viser tegn på ikke at være mæt, kan det være et tegn på at barnet er klar til at begynde på skemad. 

Mad til børn på 6 til 9 måneder

Når barnet er 6 måneder kan det begynde at få andet end bare modermælk eller modermælkserstatning. Det vil typisk være skemad i form af grød eller lignende. Det anbefales at give barnet tynd grød eller blendet mos. Først når barnet er mindst 9 måneder, kan det begynde at få bløde stykker mad. 

Mad til børn på over 9 måneder

Når barnet er 9 måneder og over, kan det begynde at spise den samme mad som resten af familien. Maden skal dog naturligvis være tilpasset barnets udvikling. Det bedste er at give barnet mange små måltider i løbet af dagen, fremfor få store måltider. Et lille måltid hver 2. til 3. time er som regel passende. Det er nemlig begrænset hvor meget mad barnets lille mavesæk kan rumme på én gang. 

Husk aldrig at lade dit barn være alene, når det spiser.