Indhold

Fordelene ved elbiler i et overblik

Dette er ulemperne ved elbiler

Kontroversiel miljøbalance for elbiler: fordel eller ulempe?

Fordel eller ulempe ved elbiler med hensyn til energiomkostninger?

Elbiler er polariserende: På den ene side er der mange argumenter, der taler for moderne drivteknologi. Men på den anden side er der også masser af grunde til ikke at vælge elbiler. Vi sammenligner og rangordner fordelene og ulemperne!

 

Næppe noget andet emne er så kontroversielt blandt bilister som elbiler. Selv om der er mange argumenter for den moderne drevteknologi, er der også nogle grunde til at tale imod den. For at kaste lidt lys over emnet sammenligner vi fordelene og ulemperne.

 

FORDELENE VED ELBILER I ET OVERBLIK

Stats- og industrisubsidier: Elbiler er stadig dyrere at købe end sammenlignelige modeller med forbrændingsmotorer, hovedsagelig på grund af deres drivteknologi – selv om priserne i stigende grad nærmer sig hinanden. Elbiler har først haft en reel fordel siden indførelsen af e-bilbonussen. Den såkaldte miljøbonus blev senest forhøjet den 7. juli 2020 og vil fortsætte uændret indtil den 31. december 2022. Tilskuddet til køb af en elbil kan beløbe sig til op til 9000 euro. Den består af en føderal andel og en producentandel. Vigtigt: Ansøgningen om tilskuddet kan først indsendes, når elbilen er blevet registreret. Desuden blev der også ydet støtte til opførelse af private ladestationer, såkaldte wallboxes. I mellemtiden er denne finansieringspulje imidlertid blevet opbrugt.

 

Skattemæssige fordele: Elbiler er fritaget for køretøjsafgift i ti år – også efter et ejerskifte. Reguleringen gælder indtil den 31. december 2030 for elbiler med en første registrering mellem den 18. maj 2011 og den 31. december 2025. Og de, der også bruger deres elbil privat som firmabil, har siden januar 2019 kun skullet betale afgift af 0,25 procent af listeprisen som en naturalydelse hver måned.

 

Lavere vedligeholdelsesomkostninger: I modsætning til biler med forbrændingsmotorer har elbiler næsten ingen sliddele. Det betyder, at der kan spares omkostninger til skift af olie, filtre og tændrør, hvilket er en klar fordel. Og vedligeholdelsesomkostningerne til inspektioner er også omkring en tredjedel lavere end for køretøjer med forbrændingsmotorer på grund af elimineringen af sliddele. Større udgifter som f.eks. udskiftning af tandrem eller en ny kobling er også elimineret. Desuden slides bremseklodserne også meget langsommere takket være bremsekraftgenvinding (rekuperation).

 

Ingen frygt for kørselsforbud: En anden fordel ved elbiler er, at man ikke behøver at bekymre sig om forbud mod dieselkørsel eller miljøzoner. Elbiler slipper for eventuelle restriktioner, fordi de er lokalt emissionsfrie.

 

Parkeringsprivilegier: I nogle byer må elbiler parkere gratis i offentlige områder, og i nogle tilfælde er der også gratis elektricitet til opladning. Det er en forudsætning, at elbilerne har en E-nummerplade. Loven om elektromobilitet skaber også den grundlæggende forudsætning for, at bus- og taxaholdepladser også kan åbnes for elbiler. Indtil videre er det dog kun et forholdsvis lille antal kommuner og byer, der har skabt de nødvendige betingelser for dette, da de ofte frygter en forstyrrelse af den lokale offentlige transport.

 

Lavere støjemissioner: Vejtrafikken er stadig en dominerende kilde til støj i Tyskland. Elbiler har derfor en klar fordel på dette område, da motorstøj og vibrationer reduceres kraftigt, især ved lave hastigheder. Den dermed forbundne fare for fodgængere og cyklister er siden 1. juli 2019 blevet imødegået ved hjælp af en EU-forordning: Siden da skal alle nye typer af elbiler og hybridbiler i EU udsende en kunstig lyd mellem start og en hastighed på 20 km/t og ved bakning. Siden den 1. juli 2021 har det været obligatorisk at anvende det såkaldte AVAS-system (Acoustic Vehicle Alerting System) for alle nye biler med el- og hybriddrev.

 

DETTE ER ULEMPERNE VED ELBILER

Lav rækkevidde: Indtil videre er elbiler mindre velegnede til en længere ferierejse – selv om der er flere og flere modeller, der giver en realistisk elektrisk rækkevidde på 300-400 kilometer. I sidste ende afhænger rækkevidden dog også af den individuelle kørestil, brugen af strømforbrugerne om bord (aircondition, varme, radio osv.) og de respektive vejrforhold. Elbiler er derfor stadig klart dårligt stillet på dette område. Med fremskridtene inden for batteriforskning burde der dog stadig være fremskridt på dette område.

 

Lang opladningstid: Sammenlignet med tankningsprocessen for en diesel- eller benzinmotor tager det stadig lang tid at lade elbiler op, hvilket klart kan tolkes som en ulempe for elbiler. Selv om hurtigopladningsstationer med en opladningskapacitet på op til 350 kilowatt skal gøre det muligt at foretage relativt korte stop, er det indtil videre kun få elbiler, der rent faktisk kan oplade så hurtigt. Der er også store forskelle i de indbyggede opladere, som er nødvendige for vekselstrømsopladning, f.eks. i hjemmet. Det gør en stor (og i sidste ende tidskrævende) forskel, om elbilen kun kan klare en opladningseffekt på 3,7 kW eller 22 kW. Desuden afhænger det altid af batteriets individuelle tilstand, vejrforholdene og elnettet, om de maksimale hastigheder rent faktisk kan nås.

 

Udvidelig opladningsinfrastruktur: Den utilstrækkeligt udviklede opladningsinfrastruktur for elbiler er stadig en stor ulempe ved elbiler og for mange et afgørende argument mod at købe en eldrevet bil. Ifølge den tyske sammenslutning for energi- og vandforvaltning var der i marts 2021 ca. 40.000 offentligt tilgængelige ladestandere i Tyskland – og tendensen er stigende. Til sammenligning er der registreret 618.460 elbiler (KBA, pr. 1. januar 2022). De fleste opladninger finder sted hjemme eller på arbejdet. Især i byområder er det dog kun meget få, der har mulighed for at installere en privat wallbox. Desuden er det ofte problematisk at betale ved offentlige ladestationer, idet priserne varierer meget i nogle tilfælde og alt for ofte, i nogle tilfælde betydeligt, er højere end husholdningernes elpris på ca. 0,36 euro pr. kilowatttime (pr. marts 2022). Køb her: https://www.billigladestationer.dk/ladestandere/

 

Høje omkostninger i tilfælde af en batteridefekt: Batteriet er langt den dyreste komponent i elbiler. Og hvis batteriet er defekt, kan det hurtigt blive dyrt. Dette gælder især efter garantiens udløb. Hvis det ikke er muligt at udskifte de enkelte cellemoduler, skal batteriet udskiftes helt. De fleste værksteder er dog endnu ikke i stand til at tilbyde reparationsløsninger, der svarer til batteriets aktuelle værdi. For at undgå denne ulempe ved elbiler er modeller med mulighed for leje af batterier en mulighed.

 

Forholdsvis høje indkøbspriser: Elbiler har stadig forholdsvis høje anskaffelsesomkostninger, selv om nogle af dem er stærkt subsidieret med præmiesubsidier (se ovenfor). Efterhånden som batteriforskningen skrider fremad, vil priserne sandsynligvis nærme sig priserne på diesel- eller benzindrevne køretøjer i de kommende år, især fordi elbilernes rækkevidde vokser kraftigt, mens rækkevidden for forbrændingsbiler har en tendens til at blive mindre.

 

Lav trækkapacitet: Blandt de rent elektriske biler er modeller med en rimelig trækkapacitet stadig sjældne. En anden ulempe er, at kun meget få af dem har en anhængerkobling, og som regel kun mod ekstra betaling. Den førende blandt elbilerne med hensyn til trækkapacitet er i øjeblikket BMW iX, som kan trække op til 2.500 kg.

 

KONTROVERSIEL MILJØBALANCE FOR ELBILER: FORDEL ELLER ULEMPE?

Det mest kontroversielle aspekt ved elbiler er sandsynligvis deres miljømæssige præstationer. Der er en klar fordel: I modsætning til forbrændingsmotorer producerer elbiler ingen direkte emissioner under kørslen. Forudsætningen er dog, at den opladede elektricitet er produceret af vedvarende energikilder.  Jo renere driftsstrømmen er, jo hurtigere kan eldrevne køretøjer kompensere for deres CO2-ulemper i forhold til andre typer af drivmidler. Alt for ofte producerer elproduktionen imidlertid både CO2-emissioner og forurenende stoffer. Og den energikrævende produktion af battericeller kan også tolkes som en ulempe for elbiler. Frem for alt er brugen af lithium, kobolt og andre råmaterialer, der er nødvendige for batterierne, ikke uomtvistelig. Udvindingen af dem påvirker beviseligt både brøndbyggeriet og grundvandsforsyningen i oprindelsesområderne, som overvejende er udviklingslande. Desuden er arbejdsforholdene i de tilsvarende miner også klassificeret som uacceptable. Her opfordres de nationale regeringer og producenterne af elbiler først og fremmest til at kontrollere udvindingen af råmaterialer mere strengt, at være opmærksomme på bæredygtighed og at vælge deres leverandører i overensstemmelse hermed. Og for at imødegå eventuelle flaskehalse i forsyningen af råmaterialer er det af hensyn til en sikker fremtid for elektromobilitet afgørende, at forskningen i alternativer til lithium-ion-batteriet fortsætter.

 

ER ELBILER EN FORDEL ELLER ULEMPE MED HENSYN TIL ENERGIOMKOSTNINGER?

Det kan diskuteres, om elbiler har en fordel eller ulempe i forhold til forbrændingsmotorer med hensyn til driftsomkostninger. Fordi: Svaret afhænger først og fremmest af den individuelle brugsadfærd. Selv om elpriserne, i det mindste ved private opladningspunkter, normalt er betydeligt lavere end brændstofpriserne for benzin og diesel ved konventionelle tankstationer, varierer priserne ved offentlige opladningspunkter meget. På hurtigopladningsstationer er prisen pr. kilowatttime f.eks. nogle gange dobbelt så høj og mere end ved en stikkontakt i hjemmet. Om det er billigere at køre i en elbil eller i et konventionelt drevet køretøj bør derfor beregnes af den enkelte, idet der tages hensyn til de personlige opladningsmuligheder og den enkeltes kørselsadfærd.