Et verbum, ofte kaldet et udsagnsord på dansk, er en grundlæggende ordklasse i mange sprog. Verbets primære funktion er at angive en handling, tilstand eller proces. Det er en central del af en sætning, da det giver information om, hvad subjektet (den person, ting eller begivenhed, sætningen handler om) foretager sig eller oplever. Verber kan bøjes i forskellige tider (som nutid, datid, fremtid) og i forskellige former (som infinitiv, partisip, imperativ). De er afgørende for at udtrykke dynamik og bevægelse i sproget.

Bøjning af verber

At bøje et verbum indebærer at ændre dets form for at udtrykke tid, person, tal, stemning og aspekt. På dansk bøjes verber typisk i nutid, datid og førnutid. Her er et eksempel med verbet “at gå”:

• Nutid (præsens): Jeg går
• Datid (præteritum): Jeg gik
• Førnutid (perfektum): Jeg er gået

Nutid bruges til at beskrive handlinger, der sker nu eller generelle sandheder. Datid bruges til handlinger, der fandt sted i fortiden. Førnutid bruges til at beskrive handlinger, der har fundet sted i fortiden, men som stadig har relevans i nutiden. Verber kan også bøjes i flertal og i forskellige personer (første, anden, tredje person).

Identifikation af et verbum

For at identificere et udsagnsord (verbum) i en sætning, kan du se efter ord, der angiver en handling, tilstand eller proces. Udsagnsord beskriver, hvad subjektet (personen, tingen eller begivenheden) i sætningen gør eller oplever. Et tip er at ændre tiden på sætningen og se, hvilket ord der ændres – dette vil ofte være udsagnsordet. For eksempel, i sætningen “Hun løber”, er “løber” udsagnsordet, da det beskriver en handling. Ved at ændre sætningen til “Hun løb”, kan du se, at “løb” er den datidige form af udsagnsordet “løber”.

Den typisk måde at identificere et verbum på, er ved at teste om du kan sætte ordet “at” foran. Kan du det, så betyder det at ordet kan eksistere i navneform og derfor er et udsagnsord.