Er det besværligt at leje en hoppeborg?

Mange spørger om det ikke er besværligt at leje en hoppeborg. Det korte svar er, NEJ, det er det ikke. Selv hvis man vælger at gøre det på den mest besværlige måde, så er det ganske lige til.

Den nemme løsning er selvfølgelig at booke hoppeborgen med både levering og opsætning, samt nedpakning og afhentning. Du fortæller i hvilket tidsrum du skal bruge hoppeborgen og så får du et leverings interval og afhentingsinterval. Alt du skal gøre at at anvise hvor hoppeborgen skal stå og kvittere for modtagelsen og ganske kort tid efter kan du hoppe – og ja, voksne må gerne hoppe med.

Ønsker du den mere økonomiske løsning, og dermed også den lidt mere besværlige løsning, så er det stadig lige til. Du får angivet et tidsrum du kan afhente din hoppeborg og alt tilbehør. Alt efter hoppeborgens størrelse kan den være i en stationcar eller på en trailer. Du får endda hjælp til at læsse den i bil eller på trailer ved afhentning. Når du kommer hjem med den, læsser du den af bilen, kører den på sækkevogn til der hvor de skal stå og smider den på græsset (eller hvad underlag du nu har). Herefter er det blot at pille spænderemme og cover af, finde “blæser armen” og sætte denne på den medfølgende blæser. I det øjeblik blæseren tilsluttes strøm, blæser den hoppeborgen op og folder den ud undervejs. Du skal nu blot lyne et par lynlåse og lukke lidt velcro i hoppeborgen og fastgøre den med de medfølgende pløkker eller vægte. Alt dette kan gøres på under 5 minutter.

Når du er færdig med hoppeborgen, fjerner du pløkker/vægte og tager luften fra. Åbn lynlåsene så luften kan komme helt ud og find den medfølgende vejledning for hvordan du først folder og derefter ruller hoppeborgen inden den pakkes ind igen.

Du returnerer hoppeborgen igen om mandagen og har du tilkøbt vådforsikring skal du ikke bekymre dig mere om den sag.