Det at drive en restaurant med overskud er utrolig svært. På trods af opgangstider ser vi i øjeblikket, at mange restauranter går konkurs. Der er simpelthen kommet for mange ind på markedet, og det har presset priserne. Derfor står du måske med spørgsmålet: Hvornår er det bedst at starte en restaurant?

Luk dørene op tidligt forår

Giv dig selv de bedste chancer for at overleve det første år, ved at lukke dørene op i det tidlige forår. F.eks. første marts eller første april.

Hvis du gør det, har du hele den gode sæson foran dig, med høj indtjening fra sommerens turister og alle andre der er ude og nyde de lyse og forhåbentlig varme måneder.

Det er ingen hemmelighed, at der skal meget til, for at lokke folk ud på en kold januar aften.

Om sommeren er der endda mulighed for at udvide forretningen, ved for eksempel at stille en udendørsgrill ud foran restauranten og på den måde tiltrække flere gæster så man kan fylde op indenfor såvel som ude på fortovet.

Man kan også udvide indtjeningsmulighederne ved at tage ud til festivaler og arrangementer, hvor volumen kan være utrolig høj. Det kræver en smule ekstra udstyr og et par ekstra hænder, men det kan hurtigt tjene sig hjem.

Inden sæsonen er helt slut i januar og februar, når man lige at få julefrokostsæsonen med i november og december, hvor man i weekenderne kan få fyldte lokaler. Det kræver dog, at man har en restaurant med en nogenlunde dansk/nordisk retning i sin menu og brand. Få firmaer holder julefrokost på en indisk restaurant, hvis de har andre muligheder.

Hvornår skal man i gang med at planlægge?

Hvis du vil åbne din restaurant den første marts, for eksempel, skal du begynde at tage de første spadestik i sensommeren året før. Det kan nemlig tage lang tid at få det hele på benene, hvis man starte fra begyndelsen.

Til at begynde med, skal du have lavet research på de områder, du overvejer at åbne restauranten i. Hvilke målgrupper bor og opholder sig i området, og hvilke typer restauranter ligger der i forvejen?

Derefter skal du have fundet de rigtige lokaler, og det kan tage lang tid, hvis drømmelokalerne ikke lige er ledige, eller hvis de kræver en større renovering.

Når du har fået nøglerne til lokalerne, skal du formentlig bruge minimum to måneder til at blive helt klar. Først skal du have styr på elektricitet og vvs-installationer, og derefter kan du begynde at montere de store ting såsom industriemfang, industriopvasker, kølerum og ikke mindst selve baren.

Husk, at inventar og storkøkkenudstyr kan tage flere uger at få bestilt hjem, fordi de fleste forhandlere ikke har disse store ting på lager. Meget af det laves nemlig efter specialmål. Kontakt for eksempel storkøkkenforhandleren Cosina, og hør mere om hvordan hele denne proces foregår.

Når de store ting er på plads, kan du begynde at købe ind til indretning, belysning, barudstyr og service. Denne proces kræver mere af ens tid, end man lige forventer, så sæt gerne nogle uger af til det, så du ikke bliver nødt til at udskyde åbningen. Du vil nemlig også have andre ting i hovedet i denne periode.

Overtagelse af eksisterende restaurant

Hvis du overtager en eksisterende restaurant, kan du nøjes med nogle få uger til lige at få styr på tryk af menukort, hjemmeside, kontrakter med personale, udskiftning af facade og ikke mindst lidt pr-arbejde, så din åbning bliver dækket i de lokale aviser.

De fleste der vælger at overtage en eksisterende restaurant, vælger alligevel ofte at lave nogle ting om. Og næsten altid, vil det være nødvendigt at købe nogle andre køkkenmaskiner hjem for at kunne tilberede den mad man gerne vil servere.

Faldgruberne

På trods af gode intentioner og planlægning, er der alligevel mange der misser det åbne vindue, og får lukket dørene op alt for sent på året, og så står de lige pludselig med hele den svære vinter foran sig. Så kan man blive nødt til at dreje nøglen om i foråret inden sæsonen for alvor ankommer, simpelthen fordi kassen er løbet tør for likvide midler.

Det kan skyldes at man ikke har sat tid nok af til at få det rigtige udstyr bestilt hjem, eller fordi man er for opsat på at det skal være så perfekt, at man hele tiden udskyder åbningen. Mange bliver også overvældet over de mange opgaver, der er i forbindelse med at få alle de relevante bevillinger og godkendelser.

Den bedste start får du, hvis du finder en fra branchen der har prøvet det før, og som kan blive din mentor i hele forløbet. Et godt netværk er vigtigt i denne branche.