Om dominans og den erotiske komposition

 Tanken om at piske eller slå sin elskede ligger fjernt for mange. Men et lille klask i enden kan vi vel alle nikke genkendende til. Kvinders numser indbyder jo til at lægge hånden på eller til at give et lille klap. Spørgsmålet er, om der ligger et eller andet urinstinkt i os, som giver os kløen i fingrene efter at give et lille dask?

 

Hvornår opstod min lyst til at piske hende?

 

Jeg husker det som et ønske fra hende om at prøve, at blive pisket. Indtil da havde det ligget mig meget fjernt, at skulle piske eller slå hende. Vi havde aldrig eksperimenteret med det, så vi måtte ud og investere i en pisk.

 

Jeg husker første gang hun lå i sengen på alle fire med numsen vendt mod mig. Afventende på mine første slag med pisken. Det var bestemt meget grænseoverskridende for os begge, men jeg fornemmede helt klart, at hun tændte på det. Hendes vejrtrækning ændrede sig og hun blev våd, hvilket jo var et sikkert tegn på hendes ophidselse.

 

For mit eget vedkommende kunne jeg ikke mærke nogen speciel ophidselse, men det var heller ikke afskrækkende og jeg fornemmede, at vi var ude i noget, som skulle undersøges nærmere.

 

De næste gange begyndte jeg så, at mærke energien i den udveksling der opstod mellem os. Rollefordelingen blev mere tydelig og jeg mærkede kraften i det at være givende på en tydelig kontant måde – dominansen vandt indpas og rykkede ved mine seksuelle præferencer og min korrekthed.

 

Dominans som seksuel tændsats

 

I situationen, hvor hun underkaster sig min dominans finder jeg nu en ny vej til ophidselse. Der er ikke tale om afløb for aggression, men en energiudveksling, hvor hendes ophidselse og endorfin rus afspejler min bestemthed og markering.

 

Når jeg pisker hende nyder jeg, at betragte hende. Jeg nyder hendes overgivelse og hendes rejse mod hengivelse – uden selvkontrol. Vi er frie i vores eget fælles univers og samhørigheden bliver stærkere, når jeg med pisken guider hende ud over den indre modstand af korrekthed og forstærkes i overgivelse til smerte og ekstase. Magten bliver et redskab og en forankring i noget oprindeligt i mit sind. Her kan jeg lukke alt ude og flyde med instinktivt. Vi er på en fælles bølgelængde i tid og sted uden facader og dagligdagens kulturelt betingede personlighed.

 

Energien fra pisken eller min hånd forplanter sig i følsomme nerver og smerten bliver en af vejene til rejsen mod åbenhed. Jeg kan styre denne rejse, men det kræver tillid og øvelse og lykkedes ikke altid. Oftest er det kombinationen af smerte, ydmygelse og min penetrering, som får seancen til at fuldendes. Penetreringen er vigtig for mig. Det er her vi smelter sammen i vores oprindelighed og kærlighed.

 

Den erotiske komposition

 

Med pisken, hånden, spanskrøret eller rebet. Med ydmygelsen og kravet om underkastelse. Med min indtrængen og mærkning. Med min kærlighed og hengivenhed til hende. Med alle disse instrumenter komponerer jeg en symfoni af ekstase ud over vores vante forestilling om det seksuelle møde. Energien i denne komposition er uudtømmelig og kun vores kroppes fysiske formåen sætter en naturlig grænse for selve akten, men energien bærer vi med os ud i livet og vi bliver smukkere og mere hele mennesker.

 

Hverdagen nedbryder energien og vi er nødt til at tanke op. Kompositionen skal måske justeres. Nye instrumenter inddrages og sættes i spil for at genfinde magien. Måske hun skal over skødet. Måske det bare er nok med et fast tag i nakken – sammen finder vi melodien, lader op og heles. Vi genfinder lykken og føler os forbundet.

 

I mit næste indlæg vil jeg skrive om at grave dybere i sin seksualitet.

Brugsret til hendes køn

Jeg er beruset af kødets lyst – min lyst. Om det starter i hjernen eller pikken er jeg ligeglad med, lysten er min nerve. Jeg fyldes af fantasier om at besidde hendes kusse, at udstille hende og lade hende bruge. Jeg har brugsretten til hendes køn og har ved flere lejligheder gladelig delt hende med andre mænd. Hun er jo min ejendom og hun har ganske frivilligt overdraget råderetten til mig.

 

Det kan lyde skummelt og perverst, men for mig er det simpelt og naturligt. Måske du væmmes ved tanken om sådan et forhold, måske du tænker, at det er unaturligt og fred være med det. Jeg er ikke sat i verden for at sætte et korstog i gang. Bliver du inspireret er det fint, men forsøg ikke at dømme.

 

Nogen gange er det godt, at finde ind til sig selv og lade sig overgive til det simple – til lysten i dens simpleste og mest naturlige form. I dag er min lyst at bruge hendes køn, at fylde hendes kusse og se den blive fyldt af andre. At binde hende og udstille hende liggende med spredte ben og ordene ”knep mig” skrevet hen over hendes mave.

 

PORNOFISERING OG DANMARK IFØLGE BUBBER.

Pornofisering hviskes der i krogende. Mit sind er ødelagt af porno. Billeder har farvet din seksualitet og gjort jer fremmede for hinanden. Det er ikke naturligt at have sådanne lyster, hvordan skulle de dog kunne opstå ud af ingenting? Der skal ikke herske tvivl om, at jeg bliver inspireret af at se porno, men ikke hvilken som helst slags porno og hvad skulle der være galt i at lade sig inspirere? Mennesket har alle dage gerne villet udtrykke sig i billeder og vi har i samme tid altid ladet os inspirere. Vi bliver bombarderet med porno og det seksuelle frisind luftes i artikler og debatter. For at bevidne danskernes hungrende seksuelle lyster sender vi Bubber ud på mission og iklæder ham lak og latex. Måske er det nemmere at sluge for danskerne, når vi får lov at se det gennem Bubbers barnesind.

 

Jeg ser porno og jeg lader mig inspirere. Jeg bruger det som tænder mig og vedkender mig min lyst. Jeg har brugsret til hendes køn og jeg tager det som jeg har lyst til at tage – det tænder os begge og bringer balance. Vores seksualitet er ikke nødvendigvis svaret på din seksualitet eller mangel på samme. Det som er vigtigst er, at man sammen finder ud af, at udvikle sin seksualitet. At man giver plads og lader den fylde. Driften må vi ikke underkende eller forsøge, at spærre inde. Jeg har brugsret til hendes køn og jeg læser ofte om mænd, som udstilles fordi de ikke tør tage teten. At nutidens stærke kvinder har gjort manden svag. Måske der er noget om snakken. Intet parforhold er stærkere end det svageste led – er du det svage led?

 

Livet, efter at ha været ejet..

Efter dybe samtaler i weekenden, og nogle gode spørgsmål på chatten i aftes, har jeg gået og tænkt lidt over hvordan jeg klare mig, nu jeg er alene.. Levede jo i et 24/7 forhold, vi var samboende, og derfor havde jeg ikke som sådan ansvar for mig selv, økonomi, beslutninger osv. Så hvad gør jeg nu, kan jeg klare at tage ansvar for mig selv, når jeg er vant til det andet..? Svaret er et rungende JA.. Selvfølgelig kan jeg det, jeg var jo ikke underkastet fordi jeg var en svag kvinde, der ikke kunne klare mig selv, jeg er underkastet fordi jeg er stærk nok til at turde give ansvaret fra mig.. Så lige pludselig selv at have alt ansvar, har ikke været et problem, klare min hverdag virkelig godt, og får ordnet de ting der skal ordnes, samtidig med at jeg er mor og studerende, føler mig endda overskudsagtig, fordi jeg jo kun har mig selv og sønnike at tage mig af.. Men, for der er et men.. Jeg savner den del af Dominansen, der giver mig lov at være hengiven, at sidde ved en Herres ben, og føle mig tryg og glad, savner samhørigheden, friheden i min underkastelse.. Savner den der kan sætte mig på plads, den der kan styre og tøjle mig.. Kan mærke at jeg ved at være fri mister noget vigtigt af mig selv, men får noget andet forærende.. Jeg savner ikke fortiden, men jeg ser frem til fremtiden, og nyder nuet i fulde drag. Jeg ved at for den helt rigtige, vil min underkastelse igen blusse på ny, så når jeg driller eller laver sjov, så er det ikke fordi, jeg har skiftet slavinden ud, men fordi jeg er fri, og ikke underkaster mig bare jeg ser en D/S’er. Så savner følelsen indeni, men hellere mangle end at gå på kompromis, og jeg har ikke travlt, ved at det kan have meget lange udsigter at finde lige Ham. Så livet leves, jeg står ikke stille, eller går i hi, jeg nyder og oplever, og har det rigtigt godt med mig selv, og det er det vigtigste.. Jeg kan godt selv.. *SS*

 

Posted in Slavindeskriblerier.

Skriv en kommentar

september 29, 2011

Roen i mig.

Nyder stilheden omkring mig, føler mig fredfyldt indeni.

Har haft det så dejligt, haft ro i mig selv, fundet freden igen, siden jeg for snart en uge siden atter var ude at lege, for første gang efter bruddet..

Stor nød det, og nyder stadig mine smukke mærker efter det, fandt tilbage til lige det der for mig er SM, tilbage til der hvor jeg bare er, der hvor jeg lader det ske omkring mig, der hvor jeg giver slip, lader mig føre og bare tager imod..

Kan mærke i mig selv hvor meget jeg har savnet at kunne slippe, hvor meget Dominansen og empatien betyder for mig, før jeg kan føle mig tryg og fri.

 

Er dog blevet hæmmet på nogle områder, og det skal jeg have arbejdet på, holder mig tilbage for at ytre mine behov, og vise min lyst, føler for første gang i mit liv, at de ting er forkerte, at jeg skal holde dem tilbage.

 

Sætter stor pris på de mennesker jeg har omkring mig, nyder at mærke omsorgen, men samtidigt at kunne give noget igen, få lov at være mig på godt og ondt.

 

Føler ingen trang til at finde noget fast lige nu, men heller ikke at lege med hvem som helst, vil ud i verden, se mig om, og så en dag finde lige ham, som kan håndtere lige mig, lade det gå sin gang.. Men lige nu er jeg her, har en del planer, og projekter jeg er i gang med at føre ud i levet, ting jeg gør for mig selv, men også for min familie.

Føler at livet først lige er startet, jeg er efterhånden der hvor jeg ønsker at være i mig selv, men ved også at jeg stadig kan være skrøbelig, at jeg skal passe lidt på mig selv, men føler at det går rigtigt godt med det, og ved at der er nogen og noget der holder øje med mig, holder hånden over mig..

 

Vil ud i livet, smilende og glad, se, opleve, sanse, føle og udforske igen.