Om dominans og den erotiske komposition

 Tanken om at piske eller slå sin elskede ligger fjernt for mange. Men et lille klask i enden kan vi vel alle nikke genkendende til. Kvinders numser indbyder jo til at lægge hånden på eller til at give et lille klap. Spørgsmålet er, om der ligger et eller andet urinstinkt i os, som giver os kløen i fingrene efter at give et lille dask?

 

Hvornår opstod min lyst til at piske hende?

 

Jeg husker det som et ønske fra hende om at prøve, at blive pisket. Indtil da havde det ligget mig meget fjernt, at skulle piske eller slå hende. Vi havde aldrig eksperimenteret med det, så vi måtte ud og investere i en pisk.

 

Jeg husker første gang hun lå i sengen på alle fire med numsen vendt mod mig. Afventende på mine første slag med pisken. Det var bestemt meget grænseoverskridende for os begge, men jeg fornemmede helt klart, at hun tændte på det. Hendes vejrtrækning ændrede sig og hun blev våd, hvilket jo var et sikkert tegn på hendes ophidselse.

 

For mit eget vedkommende kunne jeg ikke mærke nogen speciel ophidselse, men det var heller ikke afskrækkende og jeg fornemmede, at vi var ude i noget, som skulle undersøges nærmere.

 

De næste gange begyndte jeg så, at mærke energien i den udveksling der opstod mellem os. Rollefordelingen blev mere tydelig og jeg mærkede kraften i det at være givende på en tydelig kontant måde – dominansen vandt indpas og rykkede ved mine seksuelle præferencer og min korrekthed.

 

Dominans som seksuel tændsats

 

I situationen, hvor hun underkaster sig min dominans finder jeg nu en ny vej til ophidselse. Der er ikke tale om afløb for aggression, men en energiudveksling, hvor hendes ophidselse og endorfin rus afspejler min bestemthed og markering.

 

Når jeg pisker hende nyder jeg, at betragte hende. Jeg nyder hendes overgivelse og hendes rejse mod hengivelse – uden selvkontrol. Vi er frie i vores eget fælles univers og samhørigheden bliver stærkere, når jeg med pisken guider hende ud over den indre modstand af korrekthed og forstærkes i overgivelse til smerte og ekstase. Magten bliver et redskab og en forankring i noget oprindeligt i mit sind. Her kan jeg lukke alt ude og flyde med instinktivt. Vi er på en fælles bølgelængde i tid og sted uden facader og dagligdagens kulturelt betingede personlighed.

 

Energien fra pisken eller min hånd forplanter sig i følsomme nerver og smerten bliver en af vejene til rejsen mod åbenhed. Jeg kan styre denne rejse, men det kræver tillid og øvelse og lykkedes ikke altid. Oftest er det kombinationen af smerte, ydmygelse og min penetrering, som får seancen til at fuldendes. Penetreringen er vigtig for mig. Det er her vi smelter sammen i vores oprindelighed og kærlighed.

 

Den erotiske komposition

 

Med pisken, hånden, spanskrøret eller rebet. Med ydmygelsen og kravet om underkastelse. Med min indtrængen og mærkning. Med min kærlighed og hengivenhed til hende. Med alle disse instrumenter komponerer jeg en symfoni af ekstase ud over vores vante forestilling om det seksuelle møde. Energien i denne komposition er uudtømmelig og kun vores kroppes fysiske formåen sætter en naturlig grænse for selve akten, men energien bærer vi med os ud i livet og vi bliver smukkere og mere hele mennesker.

 

Hverdagen nedbryder energien og vi er nødt til at tanke op. Kompositionen skal måske justeres. Nye instrumenter inddrages og sættes i spil for at genfinde magien. Måske hun skal over skødet. Måske det bare er nok med et fast tag i nakken – sammen finder vi melodien, lader op og heles. Vi genfinder lykken og føler os forbundet.

 

I mit næste indlæg vil jeg skrive om at grave dybere i sin seksualitet.