Lidt melankoli og glæde

Kan godt mærke, at hun mangler en at dele sine dage og tanker med nu, savner det at få lov at skrive om sine dage til en. Ikke kun de tanker og handlinger der drejer sig om SM, men om alt der sker i hende. Men til en det har en betydning for..

hun kan mærke hun er ved at finde tilbage til sig selv (slavinden), følelsen er vendt tilbage, den havde været forkastet, tvunget væk, fordi den ikke blev næret og taget hånd om. Hun blev udfarende og lettere provokerende, og gang på gang tog hun sig selv i at være ked at blive for kæk, ikke at det ikke er i orden at have det sjovt, men der bør være en naturlig respekt og grænse, den er hun nu ved at genfinde, hvad der er en befrielse..

hun ved at der ikke er gået ret lang tid, og hun har ikke travlt med at finde den eneste ene, hun venter gerne på Ham, men når hun ser sig omkring, så kan hun godt blive lidt bekymret for, om det nu også vil kunne lade sig gøre at finde lige det rigtige match for hende, det ser ikke nemt ud..

hun er godt klar over at hun ikke er den, folk får følelser for, eller vil indgå i relation med, hun er en brug og smid væk ting. Hun føler ikke andre anser hende som en der også har følelser, at hun også kan blive såret.. At indgå i en leg er helt okay for hende, bare man ikke faker omsorg for hendes person, eller prøver at få hende til at åbne sig, det er noget man har ret til hvis en relation er under opbygning, eller man er en ægte ven.

Heldigvis findes der en stor og grumset bunke af dejlige mennesker derude, mennesker hun ved præcis hvor hun har, og imellem dem, nogen som virkelig kommer hendes hjerte tæt, hvor hun ganske langsomt oparbejder en tillid til, at det de siger, er det de mener. Ja hun får ikke så nemt tillid, den er blevet brudt lidt for ofte.. Men en tillid hun arbejder på at opbygge, men hurtigt fjerner igen, hvis hun ikke føler det er ægte..

 

hun tænker til tider at hun har for høje krav, til det hun leder efter, og selvfølgelig er der ting hun ikke vil/kan gå på kompromis med, fx 24/7, men tror også af noget af det er et værn hun sætter op omkring sig, for selvfølgelig kan alle lære hvis de vil, og man skal jo sammen finde den fælles vej, og til tider er værnet sat op, netop for ikke at få følelser i klemme, især ved folk, som hun kan blive forelsket i, og hvor dette ikke er hensigtsmæssigt. Med andre ord, hendes krav, er det der gør at hun kan kontrollere hendes følelser, hvad der især kan være en god ting, når hun ikke altid selv kan stole på hvad disse følelser indeholder.. Det giver hende tid til at definere hvad de består af, så hun derefter kan forholde sig til hvad hun skal bruge dem til..

Men nyder nu alle disse tanker, glædes over at være bevidst, eller til andre tider, at blive gjort bevidst..  Synes det er en gave, og det gør at hun nyder sit liv, med alt hvad det indebærer.

Savner nu legen, den intense oplevelse, den der bringer hende helt derud hvor hun nyder at være, den der slipper hendes sjæl fri af sit bur..

Smerte

Hvor var det en lettelse, endelig at få sagt de ord højt..

At jeg er ked af at der bliver taget hensyn til mig i leg, ved ikke om det er fordi jeg er lille, om det er fordi jeg lader tårerne sprøjte, og skriger hvis det er mit behov, men hensyn bliver der ofte taget, føler jeg, ikke af alle, men af de fleste..

Jeg nyder når jeg føler mig presset, nyder når jeg prøver at flygte fra slagende, og det følte jeg denne gang, ikke at jeg ikke kunne ha magtet mere, men presset det var jeg, mærkerne og ømheden i kroppen er mit bevis.

Gik hurtigt ind i min sub, forsvandt lige derind hvor jeg elsker at være, der hvor det hele bliver blandet sammen, og hvor smerten er en nydelse, blandet med skrigende fra mine læber, slagene kom ikke i jævnt tempo, de blev varieret i hastighed, tempo og styrke, de ramte alle steder på min krop, kunne intet forudsige.. Nyder at blive ført derud, nød at mærke Bull whippen sno sig om min krop, kærtegne mig, pakke mig ind..

Nyder at mærke smerte, lige der hvor jeg er i tvivl om at jeg magter mere, og så gerne et skridt videre. jeg vil helt ud, nyder dem der tør føre mig ud på lige den smerte rejse, men der skal tillid til, jeg skal føle mig tryg, og det var jeg..

Takker for min gave, den blev vel taget imod, og nyder at se og mærke det synlige bevis på den.. Tak..

Life is wondefull

Der sker så mange ting for tiden, synes livet går så stærkt, men på den absolut fede måde.

Får hygget med venner, får afprøvet mig selv, og nye ting, nye sider, drillet og moret mig..

Bliver ofte spurgt om jeg ikke skal finde mig en ny Herre, jeg er ikke afvisende, men har langt fra travlt, undersøger jo livet lige nu, nyder og udforsker.

Men hvor lærer jeg meget om mig selv, tag fx strøm, mums.. Det er et hit, at få pisk med støm gør virkelig noget ved mig. Jeg ved at jeg må forblive den jeg er lige nu, åben, levende og glad.

Møder så utroligt mange dejlige mennesker, udvider vennekredsen, snakker med gamle og nye, tager ud og er social, får besøg af andre, og nyder det i stor stil.. Jeg kan være mig, præcis som jeg er, det er en gave i sig selv.

Føler slet ikke jeg har tid til forhold, tænker tanker som, skal jeg så undvære alt dette, jeg har nu, skal jeg så igen lukke mig inde, afskære mig fra de sjove og vidunderlige oplevelser, ærligt jeg nyder min frihed, men savner samtidigt nærheden, intimiteten, og uhh ja, sexen..

Nyder og elsker de mennesker jeg møder i dette univers, de er så givende, så kærlige, så sjove, og legesyge. Ja jeg nyder livet, præcis som det er

 

Posted in Slavindeskriblerier.

Skriv en kommentar

november 9, 2011

Nu og her..

Alt er så uforudsigeligt, og dog alligevel så forudsigeligt..

Livet går sin gang, en dag af gangen, det kan der ikke ændres på, det er fyldstoffet der bliver lagt ind i de forskellige dage, der gør hele forskellen..

Jeg har valgt at leve intenst, dvs. jeg vil have noget ud af hver en dag, jeg vil lære noget, opleve noget, jeg vil lukke mine øjne om aftenen og sige, jeg har gjort mit..

De stille dage søger jeg ind i mig selv, ser på mig selv, hvem er jeg.? Hvad vil jeg.? Hvor er jeg.?

De udadvendte dage, hygger jeg mig, leger, sparrer, udfordre, afprøver..

Jeg hygger mig som single, sidder ikke med hænderne i skødet og venter på en ny kommer forbi, og tror også at det vil vare lang tid inden det sker, men savnet er der da, men søger ikke enhver, men lige Ham.. Jeg vil sparkes omkuld, gerne af intellekt, omsorg, og indsigt, af Ham der er stærkere end jeg, af Ham der er erfaren nok til at rumme mig. Og selvfølgelig er single.

Jeg møder ham i små bidder hist og her, men ingen der rummer det hele på en gang. Ja jeg er kræsen, men vil ikke nøjes.

Men i mellemtiden får jeg oplevet, jeg udvikler mig, lærer nyt om mig selv. Jeg er en fri fugl, der kan gøre hvad jeg vil, ingen til at fortælle mig hvad jeg skal og ikke skal, ingen jeg skal opføre mig korrekt overfor. Kun mig..

Og hvilke oplevelser det giver mig, de provokerende små lege, blodrusen over en anden tøs, at få en tur af en Domina, ny opdagelser i sindet, i lysterne..

Og så bliver savnet indeni svækket, det bliver til at holde ud, bliver holdt nede, indtil den dag, lige Han trækker den submissive tilbage til overfladen, får hende til at knæle ved sin side, og igen finde ind til det der virkelig betyder noget for hende, giver hende ro..

En fredag aften, med forstyrrelse

 

 

Stille, tager Herren mig ind i det åbne rum, beder mig lægge mit tøj. Giver mig manchetterne på, og hægter mine arme fast i rebet foroven. Jeg står der, frit i rummet, nøgen, til skue, men i mit hoved, kun for Ham.

Sidste gang vi legede, gik det ikke så godt, jeg følte ikke jeg kunne tåle noget, det var lang tid siden vi sidst havde leget, og i dag, var det ligesom, op på hesten igen, for os begge to, jeg kunne mærke på mig selv, at det var en god dag, at jeg ville kunne gøre Herren stolt af mig, at Han i dag kunne få lov at slå igennem, som Han nyder det.

Vi går igang, jeg nyder, indtager, trækker vejret, mærker efter, indsnuser Hans dufte og lytter til Hans lyde. Selv er jeg som så ofte før, helt rolig, helt stille, og lidt i min egen verden, jeg mærker tidligt at jeg smutter en tur, derhen hvor jeg nyder at være, der hvor Herren ikke altid ser jeg forsvinder hen, men det gør nu ikke noget, for jeg tager stadig imod, nyder stadig at mærke Hans piske.

VI er godt igang, og alligevel, er det ved at være ved vejs ende, har svært ved at blive stående, svajer, ryster ganske let, er omtåget, Jeg ved det, Herren ved det. Og så. Lige der er der en ko der vælger at snakke til Herren, om Han ikke lige kunne flytte sit legetøj, så hun/de kunne komme til at lege også. Puff, pliing, bonk, donk.. For satan da også, når jeg er der i mit hoved, findes der kun panik, når andre kommer for tæt på, eller snakker, jeg får i forvirringen hægtet mig selv af, styrter ud af lokalet, fik vist sagt nogle meget lidt pæne ord på vejen. Tårene ned af kinderne, får jeg dog samlet mig nok til at gå ind for at klage.

Kan mærke, jeg er nød til at fortsætte, ellers vil jeg være itu, får samlet mig, anmodet om at fortsætte, og Han kører på endnu engang, til min krop, min sjæl ikke længere kan samle sig, til jeg lander på gulvet, lige der, sparker Han mig, sparker igen og igen, sparker, selvom Han ikke selv kan lide det, men for min skyld, og jeg fyldes af kærlighed.

Aftenen endte godt, på trods af folks mangel på respekt, empati, og pli. Og jeg havde det dejligt. Kunne dog godt mærke de næste dage, at min sub tilstand var mere skrøbelig, end ellers, at det blev til et af mine meget sjældne subdrop. Men det er okay, Herren var der, og passede på mig.

Del dette:

Et “helt” liv..!!

Havde en ubehagelig oplevelse i går, der er mennesker jeg kender og holder meget af i mit liv, og som jeg mente jeg kunne dele med, samt stole på, har desværre måtte revurdere dette.. Først var jeg ked, så sur, det er jeg ikke mere, jeg har kun tankerne, døm mig, når du har gået en mil i mine sko, samt, jeg under dig din uskyldighed og uvidenhed, gid det var mig forundt..

Ja ingen hemmelighed, jeg har “levet” livet.. Kan man kalde det, det.. Jeg kalder det for det meste, at overleve livet.. Jeg har i årenes løb, ofte tænkt på, om jeg skulle nedskrive det, dele det, udgive det.. Men så tænker jeg for det meste om igen, via min egen uddannelse, har jeg oplevet historier, der er så meget mere, skæbner, hvor jeg kun kan tage hatten af for viljen til at vågne endnu en dag. Og lige der, bliver min egen historie rent vand ved siden af.. Jeg ser ikke mit liv som hverken bedre, eller dårligere end andres, det er nu bare engang, hvad det nu er, og ja min rygsæk er fyldt med oplevelser, fordi jeg efter endt sygdom i en tidlig alder, valgte at hver dag skulle leves fuldt ud, og ja jeg har måske nået mere end gennemsnittet, heldigvis både af det gode og fantastiske, og også af de absolut forfærdelige ting.. Men ens for dem alle er, at de tilsammen har gjort mig til den person jeg er i dag.. Og ærligt, den person, er jeg rigtigt godt tilfreds med..

Så jeg siger pyt, pyt med at enkelte er for indsnævrede til at acceptere, at det er sådan mit liv har været, og jeg siger bare.. Godt jeg aldrig har delt ret meget af min historie med dem, for så ville de da for alvor mene, at jeg var en løgner.. Og jeg siger heldigvis, at jeg idag er nået så langt med mig selv, at jeg ikke har behov for at retfærdiggøre mig selv, jeg er faktisk ligeglad, jeg og kun jeg, ingen andre, kender min fulde historie.. Og rent faktisk, så tror jeg kun det er godt.. Men måske en dag, kun måske, får jeg skrevet historien.. Indtil da, så er den min, og i små glimt, deler jeg ud af den, om du tror mig eller ej, er ligegyldigt, så tag det dog som en god historie, smil og verden smiler til dig…

Jeg smiler, og siger pyt pyt..

Del dette:

 

 

 

Like this:

Like Loader…

 

Skriv en kommentar

Posted in: Uncategorized

Tagged: bog, dele, historie, kvinde, løgn, oplevelser, pyt, sandhed

Elsker at lære livet at kende

 

Helt utrolig hvor meget jeg får ud af at gå på skolen, har det dog ikke som rigtigt mange andre, at de bliver kørt psykisk ned, eller i mere eller mindre grad næsten ikke kan rumme det.

Tværtimod, jeg stortrives med det, føler mig ofte overskudagtig, og har bare lyst til mere og mere, nyder at lære om mig selv og andre, og har fundet ud af hvor meget viden jeg egentlig i forvejen besidder, om div. emner.

Føler jeg blomstre for tiden, vokser og gror, får næring fra så mange mennesker omkring mig, og en helt utrolig bekræftelse på at jeg er et godt menneske, og at jeg egentlig kender mig selv ret godt, det jeg viser står godt i kontrast til det jeg føler.

Skønt at vide at jeg har så positiv en virkning på andre mennesker, at jeg er autentisk, klog og provokerende på den gode måde, slet ikke så forstyrrende som jeg selv var bange for, men levende..

Dog har jeg nu måtte indse en vigtig ting om mig selv, jeg vidste det egentlig godt, men vidste ikke det stadig var sådan.. Jeg formår at skjule en hel side af mig selv, en side jeg har kæmpet med at turde vise også, men det er så ikke lykkedes endnu..

Får som sagt kun positive tilbagemeldinger om mig selv, men alle i samme kategori, at jeg er levende, charmerende, mystisk, gådefuld, klog og alle de der ord, folk er tryg ved mig, det de ser, er det de får..

Men den svage og sårbare side får jeg ikke vist.. Og det undrede mig lidt, havde ordet sårbar, som et af mine hemmelige ord i dag.. Men når jeg så sætter det sammen med de tre andre ord jeg havde så giver det mening for mig.. Hengivenhed, masochist og underkastet..

De ting er følelser som for mig hører den verden til, det er for de mennesker, i de situationer jeg tør vise netop hele mig, der er jeg tvunget til det, der kan jeg fralægge det stærke ”jeg”.

Samtidigt, er jeg blevet klar over, at nogen af de mennesker som virkelig vil mig, men som jeg har holdt afstand til, måske netop tricker lige den side i mig, fordi de for det første er så anderledes end mig, meget stille typer, og det gør mig lidt utryg, fordi jeg selv er så udadvendt, men også fordi, det lige præcis er den slags der kan gøre mig tryg nok til at hente den anden side frem i mig, de besidder de egenskaber, jeg mangler, og er derfor en god kontrast til mig, jeg falder til ro, og bliver derfor mere sårbar, og det er nok grunden til min afstand til dem..

Mit mål nu er, at turde vise den side af mig selv, lade folk komme tættere på..

Disse ting står egentlig godt i kontrast til en oplevelse i sidste uge, hjemme hos en ven, en ven der også kun har set denne side af mig, han giver mig så meget af sig selv, giver mig ro, og læser mig utroligt godt, han forærer mig den gave, at mætte min krop, får opfyldt alle depoter for nærvær, bliver krammet og nusset, får opmærksomhed.. Til sidst falder der nogle tårer, og jeg kryber helt sammen i hans skød, putter mig ind, og får kommentaren, at det er dejligt jeg endelig viser mine følelser, ikke følelser for ham, men mit indre, kunne høre han følte det var en gave, men også noget han ønskede at jeg turde vise mere af, for min egen skyld..

Samtidigt med alt denne indsigt, har jeg jo været på weekend med tøserne, og også der fået snakket, vi er nu så sammentømret, at vi nu kalder hinanden for veninder og virkelig mener det, vi tør sige alt, også de svære ting.

Fik der fundet ind til de ting jeg har manglet i mig, nemlig slavinden, som jeg lidt føler er blevet tvunget ud af mig, ikke med vilje, men med uvidenhed omkring det menneske jeg er inderst inde. Var før en man anså som virkelig underkastet, som meget dedikeret i det, og det var min stolthed, det der gjorde mig hel, lige det sidste punktum i det menneske jeg er.. Den har jeg virkelig manglet den side, og efter at være blevet sat fri, var det gået helt galt.

Men er blevet husket på nu, at for at få denne følelse behøver jeg ingen mand, jeg har det i mig selv, og det er jo rigtigt, førhen var jeg også single, og besad virkelig den side.. Bevidstheden gør nu, at jeg kan finde den side frem i lyset igen, og det kommer nok igen mere til udtryk i mig, og med det, føler jeg mig igen på vej til at være hel.. Jeg har ret til at være stolt af mig selv, jeg er slavinde, jeg er som jeg er,..

 

Alle disse ting føler jeg bliver kædet sammen indeni, giver mig et mere forståeligt billede af mig selv, og alle de sider jeg rummer, sider der udgør et hele..

Jeg har lært at sorg og smerte, ikke er farlige følelser, at de hører med til det at være levende, at være menneske, og jeg takler det helt godt, og derfor forsvinder disse følelser også det hurtigere nu, jeg ”dyrker” dem ikke mere, jeg er ikke længere et offer, jeg tager ansvar..

Har fundet ud af, at hver gang jeg støder ind i en følelse, jeg ikke kan sætte ord på, så spørger jeg om hjælp, til at få den defineret, og det virker, og ofte er følelsen en helt anden, end den jeg i første omgang troede, men den vigtigste lærdom er, at mine følelser er naturlige, de er ægte, de er dybfølte, og ikke mindst, de er ufarlige, når de bliver sagt højt..

Jeg har i tilgift fået lært, at jeg godt kan stole på mig selv, og også skal være mere forsigtig med folk, der prøver at manipulere mig, eller rettere med mine følelser.

Jeg skal ikke lytte til folk der prøver at fortælle mig, hvad jeg føler, eller fortæller at mine følelser er forkerte, det forvirrer mig kun, og gør at jeg ikke stoler på mig selv, og derved skader det mig, jeg skal stole på min mavefornemmelse, når jeg føler at folk ikke evner at læse mig, Jeg skal lytte til mine behov, de er vigtige for lige mig, og de er tilladte at have, de er ikke forkerte.. Jeg er helt normal..

 

Det bedste ved alt dette er, at jeg ikke husker, om jeg nogensinde før har haft det så godt med mig selv som jeg har nu, været så meget i balance, haft så meget ro eller overskud, og bare tanken om at det kun kan blive endnu bedre er helt utopisk.

 

Jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bærer med sig, hvor jeg ender henne, og også om jeg kan finde lige ham. Jeg ved han må findes derude, ham der ligesom jeg virkelig ønsker dette liv, med alt hvad det indebærer, jeg vil ikke nøjes mere..